Midt i alt det meningsløse,

Du, som mætted tusind munde

O, kommer hid dog til Guds Søn

Hvem skal jeg klage mit sorgfulde mod?

Mig rinder så mange tanker i hu

Min Gud, jeg gammel er og grå

Sorrig og elendighed

Stille er min sjæl til Gud,

Som lilliens hjerte kan holdes i grøde

Vær trøstig, mit hjerte, bedrøv dig ej mer

Midt igennem nød og fare

Vor klippe vi slippe umulig

Vågn op, du, som sover, stat op fra de døde

Når jeg er træt og trist, når modet svigter

Nu åbner savnet sine øde vidder.

Kom, hjælp mig, Herre Jesus

Gud Herren er min hyrde god

Det koster ej for megen strid

O du min Immanuel

O Guddoms-sol fuldstærk og blid

Nu glæd dig i Herren, mit hjerte

Guds fred er glæden i dit sind

Jesus, Jesus, Jesus sigter

Hvor dejlig skal Guds kirke stå

Hvor ser det ud i verdens ørk

Herre, jeg vil gerne takke

Kain, hvor er din bror?

Glæderig og underfuld

Huset, som Gud har bygt

Gud lade rolighed og fred

Forlen os freden, Herre, nu

O Gud, som tiden vender

Guds godhed vil vi prise

Året, som i dag oprinder

Lad tidens hjul omdrive

Gud, du fra dine de herlige højeloftssale

Gud Fader og Søn og Helligånd

Nu sol i øst oprinder mild

Jeg vil din pris udsjunge

O, Gud ske lov til evig tid

Nat, søvn og slum og seng, farvel!

Op, min sjæl, thi sol er oppe

Farvel, du hvilesøde nat

Nu velan, vær frisk til mode

Det mulmer mod den mørke nat

I fjerne kirketårne hist

Nu skrider dagen under

Gode Gud, din engleskare

Når mørket jorden blinder

O Herre, udslet min synd så svar!